Gå til indhold

Projektområder

Der reetableres en række kystnære og marine naturtyper som strandeng, laguner, næringsfattige sandflader med barriereøer og stenrev.

Projektet vil sigte imod en grundlæggende og helhedsorienteret naturgenopretning i de fire projektområder for både at sikre og genoprette det oprindelige naturindhold, men også for at genskabe den stabiliserende effekt på det marine miljø som den tidligere udbredelse af de naturlige naturtyper, ålegræsvegetation og naturligt forekommende arter sikrede.

Barriereøer, rev og muslingebanker har stor værdi i sig selv men bidrager også til at ålegræssets kan genetableres. Inden for ålegræsbedene har der tidligere været en dynamisk kystzone bestående af loer og laguner kombineret med strandenge yderst og mere ferske våde enge længere væk fra fjorden. Den naturlige dynamiske kystzone og de mere eller mindre våde strandenge er kraftigt reduceret igennem en årrække gennem kystsikring, inddigning og afvanding. Reetablering af strandengene og en dynamisk kystzone er derfor en vigtig og integreret del af projektet.